Skumproducent køber op i Sverige

Plast i medierne
Del:

Hos skumproducenten Tinby er man i gang med at opfriske de svenske gloser. Pr. 1. marts 2020 har Tinby A/S nemlig overtaget produktionsapparat og lager fra svenske Isotec i Mora AB, der ligger cirka 300 km nordvest for Stockholm. Isotec i Mora AB har mere end 20 års erfaring med at formgive og efterbearbejde detaljer i polyuretan og matcher således Tinbys kompetenceområde. I forbindelse med overtagelsen – og efter aftale med alle kunder – flyttes Isotecs produktion til Tinbys produktionsfaciliteter i Danmark og Polen, hvorfra leverancer til det svenske marked fremadrettet vil finde sted.