Skraldespanden bugner af plastik

Plast i medierne
Del:

Siden september har de af Hillerøds borgere, der bor i hus, sorteret plastikaffaldet. Mængderne er så store, at Hillerød Forsyning ikke kan følge med. -Vi er overvældede over mængden af plastik, der er kommet ind, siger bestyrelsesformand for Hillerød Forsyning Klaus Markussen (V) og fortsætter: -Forsyningen følger indsamlingen nøje, og det har hele tiden været planen at evaluere plastordningen, også inden det blev taget op i byrådet. Målet er naturligvis at have en så optimal frekvens for afhentning som overhovedet muligt. Men det har været nødvendigt at vente på, at vi havde nok datamateriale til at kunne evaluere, og det har vi nu, siger han.

Kilde: Frederiksborg Amts Avis