Skive-virksomhed har arbejdet dag og nat for at kunne levere udstyr til sygehuse

Plast i medierne
Del:

Når man får muligheden for at hjælpe et presset sundhedsvæsen, så gør man det. Administrerende direktør i plaststøbevirksomheden Idé-Pro, Morten Nors, var ikke et øjeblik i tvivl, da han for under en uge siden blev kontaktet af Region Midtjylland, om virksomheden kunne hjælpe med at producere de visirer, som sundhedspersonale på sygehusene bruger. Siden Region Midtjylland kontaktede Skive-virksomheden Idé-Pro midt i sidste uge, har Idé-Pro haft travlt med at gøre klar til at kunne producere visirerne. Fredag fik de godkendt prototypen til at producere visirerne, og hele weekenden arbejdede medarbejderne på højtryk med at få lavet støbeværktøjet.