Ser frem til brud med kommunalt “affaldsstyring”

Plast i medierne
Del:

For fremtiden skal der være mere samspil mellem, hvordan der indsamles affald. En ensartet strategi for indsamling af affaldet vil give en bedre økonomi og bedre udnyttelse af affaldet. Og så vil det gøre op med det kommunale selvstyre på området. – Vi har meget længe efterlyst en politisk strømlining af indsamlingerne. Derfor er jeg rigtig begejstret for miljøministerens forslag. Det er simpelthen en barriere for øget genanvendelse, når landets mange kommuner har vidt forskellige måder at indrette affaldsindsamlingen på. Det medfører, at affaldsmængderne bliver for forskellige, for små og i for dårlig kvalitet, hvilket går ud over genanvendelsespotentialet, siger Christina Busk, miljøpolitisk chef i Plastindustrien.