Sarah – Sydfyns svar på Pippi Langstrømpe

Plast i medierne
Del:

I 2019 vandt Sarah Persson Hammershøy og studiekammeraten Søren Bragt DM for iværksættere. De uddannede sig begge til maskinmester på SIMAC i Svendborg, og dér fandt de på at lave et filtreringsystem så finmasket, at det kan fange mikroplast i ballastvand på skibe og dermed være med til at støvsuge verdenshavene for plastic. Ideen var så fortrinlig, at de og deres virksomhed Micro Change efter DM blev nummer tre til EM. Og så -efter alle de fine roser og flotte overskrifter og endda et par tvindslag -kom det hårde arbejde med at give den bæredygtige vision vinger. Og her er er der ikke noget tryllestøv eller fikse genveje -der er knokleri tilsat mottoet fra en stærk og legendarisk svensker: -Pippi Langstrømpes motto er: ” Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg helt sikkert.” Det er også sådan, jeg har det -og det er sådan, jeg lever, siger Sarah Persson Hammershøy.

Kilde: Fyens Stiftstidende