Rørgigant udfordrer europæisk standard i nyt 30 km-projekt

Plast i medierne
Del:

LOGSTOR har med fortsæt lagt sig ud med en europæisk standard ved at anvende genanvendt plast i den grønne sags tjeneste. Virksomheden, der har base i Løgstør, skal fra nu af og over en periode på to år levere i alt 30 kilometer fjernvarmerør, de såkaldte twinpipes, hvor den yderste kappe består af genanvendt plast. – Genanvendelsesgraden bliver så høj, som den kan blive. 100 procent, lyder det fra Peter Jorsal, der er Product & Academy manager hos LOGSTOR. Projektet kræver selvsagt sourcing af en stor volumen genanvendt materiale. Og derfor har LOGSTOR måttet gå på kompromis med standarderne for, hvad der går under betegnelsen “genanvendt” i regi af de europæiske standarder.