Rias i corona-beredskab: Dropper de finansielle forventninger til året

Plast i medierne
Del:

Producenten af plasthalvfabrikata Rias i Roskilde har suspenderet virksomhedens finansielle forventninger til regnskabsåret 2019/2020 på grund af udbruddet af corona-virus. Virksomheden meldte ud i slutningen af januar, at de forventede et ebit i niveauet 8,5 til 10 mio. kr. Den melding kom med et udgangspunkt i en uændret markedssituation, men nu har verden ændret sig på grund af corona-virus. – Myndighedernes lock down af store dele af samfundet gør konsekvenserne og markedet uforudsigeligt. På den baggrund har Rias besluttet at suspendere de tidligere udmeldte forventninger til regnskabsåret 2019/2020, lyder det i en selskabsmeddelelse underskrevet af Henning Hess, der er administrerende direktør i Rias.