Rekrutteringsproblemer holder Esbjerg-virksomheder tilbage

Plast i medierne
Del:

Flere virksomheder i Esbjerg mærker, at det er sværere at tiltrække højtuddannede til kommunen. Hver fjerde virksomhed har ifølge en undersøgelse takket nej til opgaver, fordi den ikke kunne finde de rette kompetencer. En af de virksomheder som har mærket på væksten, at det kan være svært at finde kvalificerede medarbejdere, er PolyTech med base i Bramming. De leverer teknologiske løsninger til vindmølleindustrien, og selv om firmaet har oplevet vækst de seneste år, er PolyTech blevet holdt tilbage af rekrutteringsproblemer. -Jeg kan ikke sætte et tal på, hvor meget mere vi kunne være vækstet, og vi er også begunstiget af, at vi har afdelinger i Hedehusene og Herning, men ja, jeg vil sige, vi kunne have vækstet mere, hvis vi kunne få den arbejdskraft, vi mangler, siger administrerende direktør Mads Kirkegaard.

Kilde: JydskeVestkysten Varde