Programmet er klart til Netværksdagen

Plast i medierne
Del:

Igen i år samles Plastindustriens medlemmer til Netværksdag, der denne gang finder sted 28. november på Hindsgavl slot i Middelfart. – Vi har i år valgt at ryste posen og ændre formatet af Netværksdagen en smule. Arrangementet bliver delt op i to, hvor den første del i lighed med sidste år byder på et par spændende oplæg i den store sal. Efter pausen bryder vi ud i en række mindre sessioner med korte oplæg, og formen lægger op til netværk og dialog mellem deltagerne om udvalgte emner, fortæller miljøkonsulent Anders Kildegaard Knudsen fra Plastindustrien.