Potentielt skadelige kemikalier fundet i plastlegetøj

Plast i medierne
Del:

Man har længe vidst, at flere af de kemikalier, der bruges i plastlegetøj i forskellige dele af verden, kan være sundhedsskadelige. For forældre kan det dog være vanskeligt at undgå plastlegetøj, som indeholder kemikalier, der kan være farlige for deres børn. Forskere fra DTU og University of Michigan har sammen med FN’s Miljøprogram, UN Environment, set nærmere på problemet og analyseret stofferne i forhold til deres egenskaber og de mængder, børnene eksponeres for, med henblik på at bestemme de potentielle sundhedsrisici, der er forbundet med denne eksponering. De har rangordnet kemikalierne efter den risiko, de udgør, og sammenlignet resultaterne med eksisterende lister over skadelige kemikalier fra hele verden. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Environment International.

Kilde: Dtu.dk (Danmarks Tekniske Universitet)