Polyprint-brødre præsterer tocifrede millionoverskud

Plast i medierne
Del:

Et ukendt dansk brødrepar er i al ubemærkethed blevet mangemillionærer på en virksomhed, der lever af at levere emballage til primært fødevareindustrien. Lars og Kim Wendt Sørensen ejer plastvirksomheden Polyprint, som på 10 år har indbragt dem 230 mio. kr. Ejerbrødrene er anden generation i familiefirmaet, som deres far, Bent Søgård, stiftede i 1976. Dengang specialiserede firmaet sig inden for såkaldt flexo-trykt emballage, og sådan er det stadig i dag. Direktør Lars Sørensen ønsker ikke at kommentere Polyprints – eller ejerbrødrenes – succes. Men i et nyt regnskab kalder han udviklingen i virksomheden »tilfredsstillende og over det forventede.«

Kilde: Finans.dk