Polykemi Group har nu startet produktionen på sin anden fabrik i Kina

Plast i medierne
Del:

Polykemi Group udvider kapaciteten af produktionen i Kina med en ny fabrik, der ligger i Chongqing og skal producere plastmaterialer af både virgint og genanvendt plast. Fabrikken bliver på 9.300 m2 og er allerede aktiv, oplyser Polykemi i en meddelelse. Polykemi Compounds har haft produktion i Kina siden 2005 i Kunshan, lige uden for Shanghai. Fra 2015 har søsterselskaberne Scanfill AB og Rondo Plast AB også produceret i Kunshan.

På den nye fabrik har Polykemi i første omgang installeret to blandingslinjer, som hovedsageligt producerer materialer baseret på PP, PA6, PA66, PC og PC / ABS.  Baseret på den blanding af materialetyper og den ordreindgang, der forventes i fremtiden, er forventningen, at kapaciteten på de to maskinlinjer vil være mellem 4.500 og 5.000 tons om året.

Kilde: Plastforum