Plastaffald bliver til tøj, sko og havemøbler

Plast i medierne
Del:

Danske virksomheder ser muligheder i at bruge genanvendt plast i deres produktion – og flere virksomheder vil gå samme vej i fremtiden. Derfor skal vi blive bedre til at indsamle og sortere plastikaffaldet i Danmark, mener Dansk Industri. I dag står kommunerne for indsamling og sortering af plasten i husholdningsaffaldet, men de gør det på vidt forskellige måder. Det betyder, at vi ikke får indsamlet plast i en ensartet kvalitet i tilstrækkeligt store mængder, og at stordriftsfordelene forsvinder.