Nyt studie: Bioplast er også fyldt med skadelige kemikalier

Plast i medierne
Del:

Et stort studie, der er udgivet i Environmental International, kommer nu til det resultat, at bioplast kan indeholde et stort antal skadelige kemikalier. Faktisk kan et stykke bioplast i nogle tilfælde indeholde flere giftige kemikalier end et tilsvarende stykke konventionel plast. -Fire ud af fem af plastikprodukterne indeholder stoffer, som vi ved er farlige under laboratorieforhold, helt på samme måde som med konventionel plastik, fortæller Martin Wagner i en pressemeddelelse. Han er lektor ved Norges Teknisk-Naturvidenskabelige Universitet (NTNU) og har deltaget i plastikstudiet. Studiet inkluderer 43 forskellige plastikprodukter såsom engangsbestik, chokoladepapir, flasker og vinpropper lavet af 9 forskellige typer bioplast. Ting, der ofte er i kontakt med både vores mad og vores mund.

Kilde: Videnskab.dk