Ny fabrik i Roskilde skal løse dansk problem med genbrugsplast

Plast i medierne
Del:

Vi danskere sorterer vores skrald som aldrig før. Bioaffald, glas, metal, pap og papir bliver genanvendt i stor stil. Men når plastikkødbakker bliver blandet med shampooflasker og frostposer, så knækker den danske genbrugsfilm. Næsten al dansk plastaffald bliver nemlig eksporteret til udlandet, og her bliver hovedparten brændt. Men om få år vil plastaffaldet i stedet blive kørt til Roskilde, hvor genbrugsvirksomheden Solum har planer om en ny stor recirkuleringsfabrik, der skal kunne håndtere al Danmarks plastaffald, så mest muligt kan blive genbrugt. – Vi går nu aktivt ind i kampen for at få genanvendt noget mere plastik, så det ikke bare går op i røg og dermed kun bliver brugt en gang, siger Morten Gyllenborg, der er strategichef i genbrugsvirksomheden Solum.

Kilde: Ritzaus Bureau