Nordjysk pengemaskine leverer igen overskud

Plast i medierne
Del:

Salget er hvert år på omkring en halv milliard kroner, og i de fem seneste regnskabsår har der været et samlet overskud efter skat på 244 millioner kroner. Og årsregnskabet for 2019/20 ændrer ikke på, at Kunststof-Kemi Skandinavia er een af Nordjyllands pengemaskiner. Overskuddet efter skat ender på nøjagtig 48,4 millioner kroner, og salget lå en anelse over den halve milliard, hvilket ledelsen anser for “tilfredsstillende”. Kunststof-Kemi laver farveingredienser og tilsætningsstoffer til den plastforarbejdende industri. Virksomhedens produkter bruges i mange forskellige sammenhænge – fra gulvtæpper, garn og fibre over spande til løbebaner og kunstgræs.

Kilde: Nordjyske.dk