Naturens design er – naturligvis – bæredygtigt og cirkulært

Plast i medierne
Del:

Når man fremstiller en kaffekop, skal leret brændes ved omkring 1000 graders varme. Men en høne kan lave en æggeskal med samme styrke og hårdhed ved kropstemperatur. Perlemoret i muslingeskaller og emaljen på vores tænder er ekstremt stærkt, men det har ikke krævet store, komplekse industrielle anlæg at fremstille. Det amerikanske selskab Ecovative fremstiller emballage af svampes rodnet – det som kaldes ’myceliet’. Myceliet vokser og breder sig meget hurtigt, og danner et porøst materiale, der er stift og beskytter og isolerer lige så godt som flamingo. I stedet for at støbe emballagen, fylder man biomasse som halm eller skaller fra nødder i en form sammen med noget svamp. Svampen omdanner biomassen, og når processen er færdig, opvarmes materialet til 65 grader, så svampen dør. Efter brug er materialet fuldstændig bionedbrydeligt.

Kilde: MM.dk (Mandag Morgen)