Møbelmand blander plastik, kaffe og korn til dansk design

Plast i medierne
Del:

Dansk design skal være affaldsdesign. Og det er måske mere sexet, end det lyder, hvis man spørger Henrik Marstrand. Han er stifter og direktør i designvirksomheden Mater, der de seneste år har produceret møbler af bl.a. genbrugsplastik. Nu står han og tripper for at få en spritny maskine hjem. Tag en del renset affaldsplastik og en del mask, der er restkorn fra ølproduktion, og smid det ned i tragten på en kæmpemaskine. Tilføj en lille smule farve og tryk på den sorte knap på maskinens side. Så slynger den ingredienser rundt ved enorm hastighed og varme, og et halvt minut senere står du med en sammenhængende formbar masse i hænderne. Bær den over til støbeformen, pres den ned over plastik-mask-dejen og så står du med sædet til en dansk designerstol, der sælges i 40 lande.

Kilde: Børsen.dk