Rias offentliggjorde tirsdag periodemeddelelse for første kvartal 2021/2022. Plastproducenten nævner ingen konkrete tal for kvartalet, men konstaterer, at omsætningen ligger over det budgetterede, men dog under sidste års omsætning. Bedst er det gået i industrisegmentet, hvor omsætningen er på niveau med sidste år. På baggrund af udviklingen i første kvartal fastholder Rias forventningerne til hele 2021/2022. Her kalkulerer man med et ebit-resultat på 13-15 millioner kroner.
Kilde: Plastforum.dk