Millioner til WPU

Plast i medierne
Del:

Ifølge CVR-registret beskæftiger man kun én medarbejder hos Waste Plastic Upcycling ApS (WPU) i Egebjerg, men ifølge direktøren er man alligevel i gang med lidt af en revolution ved at bruge pyrolyse til at omdanne plastaffald til olie. Den første olie er udvundet, lød det fra virksomheden den 31. juli, og nu er den blevet en del af et 12 mio. kr. dyrt projekt, som ledes af DTU, og som har modtaget 8,9 mio. kr. i støtte fra Innovationsfonden. Direktør Niels Bagge fra WPU slår fast, at det er DTU, der er tovholder på projektet, som har til opgave at ‘undersøge nye teknologiske muligheder for at genproducere ny højkvalitetsplastik ud af ikke-genanvendeligt plastaffald’.

Kilde: Nordvestnyt Holbæk/Odsherred