Miljøstyrelsen afviser at stille krav til kunstgræs

Plast i medierne
Del:

Til trods for, at vi har teknologien til at nedbringe udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner, vil Miljøstyrelsen ikke stille krav.
Ifølge styrelsen er det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) lige nu i gang med at undersøge, om der skal indføres restriktioner imod bevidst at udlede mikroplast. – ECHA undersøger, om infill fra kunstgræsbaner skal være omfattet af restriktionerne eller ej. Miljøstyrelsen afventer ECHA’s beslutning, lyder det i et skriftligt svar. Svaret kommer på baggrund af, at Ingeniøren i sidste uge beskrev, hvordan danske kunstgræsbaner forurener natur og mennesker med plastpartikler, og at der findes en rengøringsmaskine, som kan gøre det problem mindre. Den anvendes bare ikke i Danmark.

Kilde: Ingeniøren