Det franske dækfirma Michelin, der som nogen vil vide opfandt radialdækket og dermed revolutionerede dækbranchen, har søsat en bemærkelsesværdig ambition: I 2050 vil alle Michelin-dæk være 100 procent bæredygtige – fra vugge til grav vel at mærke. I praksis betyder det, at firmaets dæk til den tid vil bestå udelukkende af biobaserede eller genanvendte materialer. Og allerede om otte år, i 2030, vil 40 procent af materialerne i Michelins dæk komme fra bæredygtige kilder.
Kilde: Transportmagasinet.dk