Logstor solgt for milliardbeløb

Plast i medierne
Del:

Løgstør-firmaet Logstor, der er blandt verdens førende producenter af præisolerede rørsystemer til fjernvarme, er blevet solgt til den irske isoleringsgigant Kingspan Group. Kingspan køber Logstor af Triton, som har ejet Logstor siden 2013, for en pris på godt 253 millioner euro svarende til godt 1,8 milliarder kroner. Det skriver Triton i en pressemeddelelse. Siden købet af Logstor i 2013 har Triton investeret i en ny organisationsstruktur og digitale forbedringer. Derudover har Logstor udviklet et udvidet udbud af energieffektiviseringsløsninger, der har gjort det muligt at skabe værdi fra investeringerne i infrastruktur og grøn omstilling i Europa.

Kilde: Jernindustri.dk (Jern- og Maskinindustrien)