Lego støber 13.500 visirer i døgnet

Plast i medierne
Del:

Få uger efter, at Lego tog kontakt til de danske sundhedsmyndigheder med et forslag om at producere visirer, kører seks maskiner på fabrikken i Billund nu i døgndrift for at støbe beskyttelsesudstyr i stedet for de farverige plastik klodser. Hver dag bliver der spyttet 13.500 visirer ud, men det er langt fra den maksimale kapacitet, for Lego vurderer, at der hver dag kan produceres 58.000 eksemplarer, hvis det bliver nødvendigt.
” Vi kan relativt hurtigt øge produktionen, hvis efterspørgslen er der,” siger pressechef i Lego, Roar Rude Trangbæk, der dog også understreger, at Lego kun fortsætter produktionen indtil der ikke længere er et akut behov.

Kilde: Børsen