Lego-profil skal gøre entreprenør mere grøn

Plast i medierne
Del:

Danmarks suverænt største entreprenør Aarsleff, der årligt omsætter for over 13 mia. kr., indleder nu et opgør med klimabelastende maskiner og processer på byggepladsen. Med et nyt center vil koncernen arbejde med bæredygtighed, og i spidsen for det står Lars Dithmer, der har en fortid hos Lego. -Det tager flere år at udvikle bæredygtige løsninger og blive rigtig god til det. Vi mener, at timingen er god nu til at satse på det, men det kan godt være, at man først ser bæredygtighed være slået rigtigt igennem ude på byggepladserne om et par år, siger Lars Dithmer. Han er arkitekt, og før Aarsleff arbejdede han 10 år for Lego – senest som projektchef for Legos oplevelseshus Lego House. Bæredygtige tilvalg har ifølge Lars Dithmer været en central del af alle Legos byggerier.

Kilde: Jyllands-Posten