Visionen var, at vi i Danmark skulle producere mindre affald, genanvende mere og brænde mindre af. Derfor blev det besluttet, at alle danskere skulle sortere i ni fraktioner – blandt andet mad, metal og glas. Alle landets kommuner skulle påbegynde ordningen senest den 1. juli 2021.
Men sådan skulle det ikke gå.
Det var nemlig langt fra alle kommuner, der var klar til at igangsætte den grønne affaldsordning.
Nu viser kalenderen snart 2023, og der er stadig 34 kommuner, der ikke er klar til at leve op til den nye ordning og har atter søgt om at forlænge fristen for, hvornår de er klar til at sortere i ni fraktioner. Nogle kommuner mangler det sidste, andre er slet ikke gået i gang som for eksempel Bornholm.
Kilde: DR