KL og affaldsforening: Affaldsplan bliver dyrere end lovet

Plast i medierne
Del:

Folketingets plan om mere sortering af affald og mindre afbrænding var udset som første trin i en massiv indsats for at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Men projektet bliver mindst halvandet år forsinket, da kun ni af de 98 kommuner er klar inden deadline 1. juli, og så bliver det dyrere end lovet, skriver Jyllands-Posten. Da Folketinget sidste år aftalte ordningen, sagde miljøminister Lea Wermelin (S), at den gennemsnitligt ville koste hver husstand cirka 55 kroner mere om året. Dansk Affaldsforening, der repræsenterer hovedparten af affaldsselskaberne, vurderer på baggrund af meldinger fra selskaberne, at prisen for at få hentet affald i stedet vil stige med i gennemsnit cirka 500 kroner.

Kilde: Information.dk