Det næste skridt i generationsskiftet i familien, der ejer Lego, kommer til at finde sted ved generalforsamlingen til april. Her træder Kjeld Kirk Kristiansen ud af bestyrelsen i Lego. Det oplyser Kirkbi, der ejer 75 pct. af Lego, i en pressemeddelelse. Kjeld Kirk Kristiansen forlader dog ikke Lego-sfæren fuldstændig. Han fortsætter som forman for Ole Kirks Fond, som bestyrelsesformand i Kirkbi samt som næstformand for Lego Fonden, der ejer de resterende 25 procent af Lego.
Kilde: Ritzaus Bureau