Ingeniørkundskaber efterspurgt: Stigende krav til genanvendt plast øger behov for specialister

Plast i medierne
Del:

I takt med at brugen af genanvendte plastmaterialer øges, stilles der stadigt større krav til dokumentation og kvalitetstjek. Jo Dietrich, uddannelseskonsulent ved brancheforeningen Plastindustrien, fortæller at der i stigende grad er behov for ingeniører med kompetencerne i orden, når det kommer til at udvide den danske plastgenanvendelsessektor: -Plastbranchen er optaget af cirkulær økonomi og at tage del i den grønne omstilling, som samfundet er i gang med. Derfor mangler vi dygtige ingeniører, som har forstand på plast og muligheder for genanvendelse og nye bæredygtige plastmaterialer, siger hun. Jo Dietrich understreger dog, at det vigtigste ikke nødvendigvis er at etablere en ny uddannelse med specifikt fokus på plastgenanvendelse. Det handler snarere om at sørge for, at kommende materiale- og kemiingeniører får den rette viden om, hvordan man håndterer genanvendte materialer i forhold til nyfremstillede materialer.

Kilde: Ing.dk (Ingeniøren)