Ingen reservedele: Italienerne 3D-printer ventiler til respiratorer

Plast i medierne
Del:

På hospitaler i Norditalien har man oplevet, at leverandørkæderne til reservedele er brudt sammen. Området omkring Brescia er et af de hårdest ramte af Covid-19, og hospitalerne er overbelastet. Det lokale Fablab fik kontakt til 3D-print virksomheden Isinnova, som gerne ville forsøge at 3D-printe ventiler til respiratorer. Lørdag aften blev det meddelt, at ventilen virkede, og der blev fremstillet 10 styk, som alle blev sat i drift.
De første ventiler blev fremstillet på en 3D-print, som virker efter FDM-princippet (Fused Deposition Modeling), men allerede søndag havde et andet firma, Lonati SpA, fundet en løsning, hvor ventilerne bliver printet via teknologien Powder Bed Fusion, hvor en laser smelter en polymer på pulverform.

Kilde: Ing.dk