Influencere i fælles kamp mod plastik og madspild

Plast i medierne
Del:

Seks influencere fra Fyn og Jylland er gået sammen i kampen mod plastik og har derfor dannet alliancen de- BÆRdygtige. Hvorfor der er fokus på bær i navnet, forklares ved, at gruppen er støttet af bærmærket Driscoll’s, der har reduceret mængden af plastik i deres nye papirbakker. Gruppen har i samarbejde med deres følgere, Driscoll’s og organisationen Plastic Change lavet fem råd til, hvordan man kan mindske mængden af plastaffald i ens hverdag. En af gruppemedlemmerne fra deBÆRdygtige er 28-årige Maria Vestergaard fra Odense. Hun har cirka 35.900 følgere på Instagram. Hun prøver at inspirere til en lidt mere bæredygtig hverdag med mindre plastik og mindre madspild.

Kilde: Danmark Fyns Amts Avis