Havmiljø: I den gode sags tjeneste – frivillige er velkomne om bord

Plast i medierne
Del:

Ud for Ibizas kyster kan man se en strømlinet katamaran med navnet “Cleaning our oceans” på siden. Det er en solcelle-drevet båd fra miljøorganisationen iBi Foundation, som er udstyret med et filtreringssystem til at indsamle engangsbestik, plastikflasker og lignende, som flyder rundt i havet. Når katamaranen kommer glidende i vandet fanges plastikdimserne i et nylonnet, der er monteret på en inox-stålramme, som kan sænkes ned i havet. Havdyr og tang kan nemt frigøres og føres tilbage i vandet uden at lide skade, så kun plastikdimser og flasker bliver fjernet. Målet er, at havet ved Ibiza og Balearerne i år 2023 er befriet for det flydende plastikaffald.