Grundfos laver værnemidler på 3D-printer

Plast i medierne
Del:

Frygten for at blive smittet med coronavirus får mange til at arbejde og tænke anderledes. På den lokale pumpekoncern Grundfos har de kreative hjerner også været i gang. Efter en henvendelse fra Lægemiddelstyrelsen har en gruppe medarbejdere ved hjælp af en 3D-printer på rekordtid fremstillet en prototype på et ansigtsvisir. Visiret kan bruges som værnemiddel, så hele ansigtet er dækket, når for eksempel medarbejdere i ældeplejen er sammen med måske-smittede borgere. Visiret er lavet af et stykke A4 plastikfolie, og bøjlen til at holde folien er 3D-printet i hård plast, som kan vaskes ved 100 grader og derfor renset for bakterier.

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad