Grilludstyr udløste mistanke om millionbedrageri mod Lego

Plast i medierne
Del:

To mænd lænsede gennem en årrække Lego for millioner af kroner. Det er anklagen fra Sydøstjyllands Politi mod mændene, der tirsdag er på anklagebænken i Retten i Kolding. Den ene mand, der er ansat i Lego, beskyldes for at have købt el-arbejde hos den anden mand, der er indehaver af et fynsk el-firma. Men det er politiets og anklagemyndighedens opfattelse, at Lego betalte overpriser. I nogle tilfælde blev ydelserne slet ikke leveret til Lego, fremgår det af anklageskriftet. Specialanklager Klaus Meinby Lund forklarer, at sagen begyndte med en mistanke hos Lego tilbage i 2017. Mistanken gik på, at medarbejderen modtog gaver fra leverandører i form af blandt andet flere Webergriller, en spinningcykel, et løbebånd og en romaskine.

Kilde: Ritzaus Bureau