Granulat-fabrikant fra Falster skriver under med hemmelig kunde

Plast i medierne
Del:

Melitek A/S har skrevet under på en ny stor aftale med en ny stor kunde, der indtil videre er hemmelig, men som er en stor spiller på markedet for medicinsk engangsemballage.

Under coronaen var der stor travlhed i Nørre Alslev på Falster, hvor Melitek A/S har til huse. Baggrunden var den pludseligt markant stigende efterspørgsel på plastgranulat til produktion af udstyr til PCR-test.

Det skriver Folketidende.

Nu er en ny kunde trådt ind af døren i Nørre Alslev, og det vækker glæde hos direktøren.

“Vi er blevet leverandør til både deres europæiske og asiatiske forsyningskæde. Vi er eneleverandør, så det er en fjer i hatten til os. Aftalen sikrer en stigning på 30 procent i vores tonnage, så det er markant. Det bliver det næste væksteventyr,” siger Kim Laursen, direktør i Melitek A/S til Folketidende.

Sideløbende med den nye kunde, skal Melitek fortsat leverer plastgranulat til en række andre store kunder, og med den nye ordrer står de altså til at fortsætte den positive udvikling, som virksomheden har været igennem de seneste.