Genvindingsvirksomhed ekspanderer voldsomt og investerer i nyt sorteringsanlæg

Plast i medierne
Del:

Genvindingsvirksomheden Rimeco udvider nu sit areal på Aabenraa Industrihavn, der i dag tæller 21.760 kvadratmeter, med 10.000 kvadratmeter og investerer i nyt, avanceret sorteringsanlæg. Det sker som følge af øget efterspørgsel og udsigten til mere genanvendelse, skriver Jydske Vestkysten. “Vi vil nu samle al vores sortering her i Aabenraa,” siger Rimeco-direktør, Klaus Peter Riggelsen, til avisen. Firmaet, der er specialiseret i metal- og jernskrot, har tidligere haft afdelinger i blandt andet Fredericia og Esbjerg. Sorteringsanlæggene kan dele skrot op i de oprindelige bestanddele såsom plast, gummi, PVC, kobber, messing, bly, glas og jern, hvorefter Rimeco sælger materialet videre til virksomheder i Europa.

Kilde: Ctwatch.dk