Gamle plastflasker ind i nye Audi’er

Plast i medierne
Del:

Normalt forbindes bilmodeller fra de såkaldte premium bilfabrikker med fx lædersæder, men sådan er det ikke nødvendigvis længere. Læder er stille og roligt ved at få et halvdårligt ry i nogle kredse, og alternative materialer er på vej frem. Her iblandt plast. I den nyeste udgave af Audis A3 kan man således få sæder, der er betrukket med gamle PET-flasker. 45 1,5 liters flasker går der til sæderne. Et sæde i en bil bliver udsat for et enormt slid, og derfor er både sædebetrækket og selve sædekonstruktionen ganske avancerede. Fx består sædebetrækket af flere lag, og i øjeblikket er det ikke hele betrækket, der er af genanvendt plast.