Futuristiske vandmærker kan blive dødsstød til miljøsvineri og synlige stregkoder

Plast i medierne
Del:

Hver gang et stykke plastic kører langs transportbåndet på en genbrugscentral, har maskinerne ingen mulighed for at vurdere, om der er tale om et fødevareegnet låg fra en bøtte yoghurt eller en sundhedsskadelig pose gødning. Resultatet bliver, at størstedelen sendes til afbrænding i Tyskland frem for at blive genanvendt, mens der til gengæld skal produceres helt ny plastic til milliarder af fødevareemballager – med alt hvad det medfører af belastning på det globale co2-regnskab. Men sådan behøver det ikke længere være. I hvert fald har den grafiske virksomhed HL Repro fra Hedensted været en af frontløberne for en helt ny måde at identificere emballagerne på i form af en futuristisk vandmærketeknologi, der er stort set usynlig for det blotte øje.

Kilde: hsfo.dk