Forskningstrio og industrimastodonter indgår nyt partnerskab i kampen mod plastspild

Plast i medierne
Del:

Det nye partnerskab Cirkulær Industriplast (CIP) samler industriens virksomheder og videnspartnere om for at skabe en ny platform for plastgenanvendelse og øge genanvendelsen af industriplast med 20 procent inden 2025.

Plastikemballage omgiver alt fra medicalprodukter til fødevarer i industribranchen. Frem for at blive genanvendt bliver plastikken brændt eller deponeret som rent affaldsprodukt – eller rettere et unødigt spildprodukt.

Nu træder en række af Danmarks største virksomheder og tre videnspartnere til for at sætte en stopper for spildet. De har slået pjalterne sammen i det nye partnerskabsprojekt ’Cirkulær Industriplast (CIP)’ med to hovedambitioner: At øge genanvendelsen af plast med mindst 20 procent inden 2025 og skabe en ny platform for plastgenanvendelse.