Den finsk-ejede kødkoncern, HKScan, der blandt andet driver fjerkræslagteriet i Vinderup, vil forny sin emballage, så den bliver mere miljøansvarlig. Ambitionen er, at al emballage skal være genanvendelig senest i slutningen af 2025. Samtidig vil virksomheden reducere sit CO2-aftryk for emballage med 20 procent og reducere mængden af plastic-emballage med 20 procent sammenlignet med 2019. Samlet set vil brugen af plastic blive reduceret med millioner af kilo. Det oplyser HKScan-koncernen i en pressemeddelelse.
Kilde: Holstebro-onsdag.dk