Fisketrawl kan genbruges til kasser

Plast i medierne
Del:

Schoeller Plast i Nr. Jernløse har sammen med andre afsluttet et forsøg, som viser, at udtjente fisketrawl og reb kan genbruges til at lave øl-og brødkasser af. Plastfabrikken har i årtier genbrugt materialet fra slidte øl-og sodavandskasser, og de seneste år er der abejdet med at genbruge materialet fra andet. En af tingene er altså slidte fisketrawl, som tidligere risikerede at ende i havet, fordi det kostede penge at skaffe sig af med dem. Nu kan fiskerne i stedet få penge for at sælge udtjent fisketrawl til Plastix A/ S i Lemvig. Herfra får Schoeller Plast det granulat, som kommer ud af trawlene, efter at de er kværnet, opvarmet og støbt.

Kilde: Nordvestnyt Holbæk/Odsherred