Farlig kemi: Rekordstor erstatning til lungesyg fra Sky-Light

Plast i medierne
Del:

Plastvirksomheden Sky-Light i Varde skal til lommerne oven på fyringen af Per Andersen, der har arbejdet som elektriker på fabrikken, hvor han blev udsat for farlig kemi. Og det er en rekordstor godtgørelse, som virksomheden skal punge ud med. Hele 38 ugers løn får den tidligere ansatte. Det er et højere beløb end den hidtil største godtgørelse, der er givet i Afskedigelsesnævnet. – Jeg er godt tilfreds med at have fået erstatningen. Men det var virkelig træls at blive fyret. Jeg var glad for mit arbejde og havde mange gode kolleger, siger 50-årige Per Andersen, der var ansat i 27 år hos Sky-Light.

Kilde: Fagbladet3f.dk