Danske studerende vinder VM for opfindelse af nedbrydeligt fiskenet

Plast i medierne
Del:

Ni studerende fra Københavns Universitet har opfundet et bæredygtigt fiskenet, der er fremstillet af edderkoppesilke, proteiner fra søanemoner og muslinger. Deres opfindelse har medført at de vinder en fornem, international konkurrence i syntetisk biologi, da fiskenettet helt naturligt kan nedbrydes i havet og er stærkt.

»Det er allerførste gang, et skandinavisk hold er gået så langt og har vundet så meget i konkurrencen. De har været op imod 356 andre hold fra 44 lande, så det er kæmpestort!« fortæller holdets medvejleder Nanna Heinz, der er centerleder ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.