Dansk innovation: Nyt digitalt vandbatteri fra Mouldpro løser en lang række kendte problemer i plastindustrien

Plast i medierne
Del:

Stort set alle sprøjtestøbemaskiner leveres i dag med det velkendte “vandbatteri” – også kaldet en flowregulator – monteret på siden af maskinen. Funktionen i vandbatteriet er groft sagt at fordele kølevandet ud i flere kredse samt at kunne regulere gennemstrømningen samt aflæse tryk og temperatur. Virkeligheden er dog ofte en anden, når vandbatterierne har været i drift i en kort periode. Hos Mouldpro, der er søsterselskab til Mouldshop A/S, har man det seneste år arbejdet på den innovative videreudvikling af de traditionelle vandbatterier og har netop lanceret Flosense 3.0, som et teknologisk kvantespring i den digitale retning. Ud over det digitale interface er Flosense 3.0 også konstrueret på en sådan måde, at det giver nogle helt grundlæggende fordele, der distancerer levetiden på de analoge vandbatterier.