Chok fra klima-Dan: Vil privatisere dit skrald

Plast i medierne
Del:

Under klimaforhandlingerne har klimaminister Dan Jørgensen (S) smidt et opsigtvækkende forslag på bordet. Han vil rive håndteringen af danskernes affald ud af hænderne på kommunerne og lade private firmaer komme på banen. Det viser et bilag til regeringens forhandlingsoplæg, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af. ‘Der lægges op til en løsning, hvor behandlingen af det genanvendelige husholdningsaffald sendes i udbud’, lyder det i bilag 18 om en ‘Grøn affaldssektor’. Regeringen vil, ‘ophæve kommunernes monopol på at forbrænde eget affald, så affaldet flyder hen til de anlæg, hvor det forbrændes billigst og mest effektivt’, lyder det i forhandlingsdokumentet.