Charlotte står i spidsen for udviklingsprojekt: Carlsberg sparer 500 tons plast årligt

Plast i medierne
Del:

Efter et års udvikling og test i lange baner begynder Carlsberg om et par uger at pakke dåser i 100 procent genanvendt plast. Det gælder både øl- og coladåser, da Coca-Colas produkter bliver fremstillet på tapperiet på Vestre Ringvej. 28 procent af den samlede mængde sparet plast er fra Coca-Colas produkter. I spidsen for udviklingen står produktionsleder Charlotte Søgaard, som er uddannet civilingeniør og har forsket i øl.
– Jeg er meget begejstret. Det er fantastisk for mig personligt at være med til, og det er her er vigtigt for Carlsberg. Jeg er stolt af projektet, og at vi kan være med, og så er det skønt at have så mange dygtige kolleger med, fortæller Charlotte Søgaard begejstret.