Brancheforening: Forbud mod engangsplast er ikke godt nok – der skal større fokus på genbrug

Plast i medierne
Del:

Den 3. juli trådte nemlig et nyt EU-direktiv i kraft, som forbyder forskellige typer engangsservice af plastik. Formålet er at mindske mængden af engangsplast i havene og andre steder i naturen. Udover forbuddet er der også andre nye regler i direktivet. Der er bare et problem med plastforbuddet, mener Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien. Direktivet sørger ganske rigtigt for at skubbe alternativer til plast frem i verden – det fremmer bare ikke genbrug. Det triste ved den nyhed er, at alternativerne ikke nødvendigvis er bedre for miljø og klima. Nogle af de alternativer, der er dukket op, kan være produceret af materialer, der påvirker biodiversiteten eller vandforbruget, og andre produkter i alternative materialer bliver overfladebehandlet med kemiske stoffer, der kan være uhensigtsmæssige for miljø og sundhed. Derudover kan flere af de alternative materialer ikke genanvendes.

Kilde: Frederiksbergliv.dk m.fl.