Brancheforening: Forbud mod engangsplast er ikke godt nok

Plast i medierne
Del:

Den 3. juli trådte et nyt EU-direktiv i kraft, som forbyder forskellige typer engangsservice af plastik. Formålet er at mindske mængden af engangsplast i havene og andre steder i naturen. Udover forbuddet er der også andre nye regler i direktivet. Blandt andet skal plastflasker i 2025 bestå af minimum 25 procent genanvendt plast, i 2030 skal det stige til 30 procent. Der er bare et problem med plastforbuddet, mener Christina Busk, der er miljøpolitisk chef i Plastindustrien. Direktivet sørger ganske rigtigt for at skubbe alternativer til plast frem i verden -det fremmer bare ikke genbrug. Nogle af de alternativer, der er dukket op, kan være produceret af materialer, der påvirker biodiversiteten eller vandforbruget, og andre produkter i alternative materialer bliver overfladebehandlet med kemiske stoffer, der kan være uhensigtsmæssige for miljø og sundhed. Derudover kan flere af de alternative materialer ikke genanvendes.

Kilde: Avisen Danmark m.fl.