Børsen – Navnenyt

Plast i medierne
Del:

Michael Bayer Thomsen, 44 år, er udpeget som næstformand hos brancheforeningen Plastindustrien. Til daglig er han adm. direktør hos Tistrup-virksomheden Letbek, der er specialister i at genanvende plast fra industrien og havene til at fremstille nye produkter såsom designerstole, plastrør, trafiksikkerhedsudstyr og dæksler. Han har en stor passion for bæredygtighed, og en af hans mærkesager er, at der mangler en standardisering af begrebet. Michael Bayer Thomsen overtager posten som næstformand efter Claus Lykke (tidl. Primo Danmark), og han får her endnu bedre mulighed for at påvirke tingene i en grønnere retning.

Kilde: Børsen