Billund-virksomhed har indledt produktion af værnemidler mod coronasmitte

Plast i medierne
Del:

HN Group A/S i Billund begyndte i aftes produktionen af ansigtsvisirer til sundhedsvæsenet.Virksomheden kan producere 25.000 styks i døgnet – altså hvad der svarer til 175.000 styks på en uge. Hos branceorganisationen Plastindustrien er administrerende direktør, Thomas Drustrup, imponeret: – Jeg er virkelig imponeret af, hvordan flere og flere danske plastvirksomheder bidrager til at fremskaffe værnemidler. HN Group har eksempelvis startet en produktion af ansigtsvisirer op fra bunden, mens andre bruger deres internationale netværk til at få andre værnemidler til Danmark. Industrien vil meget gerne medvirke til, at sundhedspersonalet får adgang til de fornødne værnemidler, der nedsætter smitterisikoen.